Efter skadespause på seks uger: Dybala igen udtaget for Juventus
Foto: Getty Images
Serie A

Efter skadespause på seks uger: Dybala igen udtaget for Juventus

Der er mulighed for comeback for Dybala, når Juventus søndag middag møder Torino på udebane.

Siden 6. januar har Juventus' argentinske stjernespiller Paulo Dybala ikke været i kamp, og det har betydet, at han har måtte sidde udenfor i seks af klubbens kampe, heriblandt den seneste i Champions League mod Tottenham.

Men nu er han tilbage igen. Det melder Juventus-træner Max Allegri ud, der har ham med i truppen til lokalderbyet mod Torino søndag.

Dog regner man ikke med, at Dybala kan være med til mere end 30 minutters fodbold, og derfor vil en plads på bænken være et godt bud for argentineren. Men mens Dybala er med tilbage, så er der nu flere ude.

Mario Mandzukic er blevet sendt hjem med feber, og Federico Bernardeschi er trods det, at han er med i truppen stadig tvivlsom til kampen, da han fik muskel-problemer ved holdets træning fredag.

Derudover er både Blaise Matuidi og Juan Cuadrado stadig ude med skade. Dog skulle Allegri have slået fast, at alle nævnte spillere pånær Cuadrado skulle blive klar til både Coppa Italia-semifinalen mod Cornelius' Atalanta og Eriksens Tottenham i Champions League.

Derby della Mole-opgøret mellem Torino og Juventus spilles klokken 12.30, og den bliver sendt direkte på TV3 Sport.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.