El Shaarawy sagde nej tak til russere
Illustration
Serie A

El Shaarawy sagde nej tak til russere

Stephan El Shaarawy vil blive i AC Milan og sagde tidligere nej tak til et tilbud fra en klub i Rusland.

Stephan El Shaarawy har haft en elendig sæson, hvor skader har stået i vejen for hans udfoldelser på banen. El Shaarawy blev opereret i foden lige før nytår, og han kæmper fortsat for at komme tilbage på det AC Milan-hold, som Clarence Seedorf nu står i spidsen for.

Det er den 21-årige italieners drøm at vinde titler med AC Milan, og derfor sagde han nej tak til et skifte til en klub i Rusland.

- Der har været et tilbud fra et russisk hold, men jeg besluttede at blive i Milan, for det er det, jeg vil. Det er min intention at blive en mester her, siger Shaarawy til Corriere dello Sport og fortæller om sin svære sæson.

- Det har været sort uheld. I september havde jeg muskelproblemer, og siden har jeg haft en række problemer. Det kulminerede i december med operationen i mon fod. Det er vigtigt for mig at komme tilbage til Milanello og så snart så muligt at prøve at komme tilbage. Det har været nogle svære måneder med skaden og trænerskiftet.

Clarence Seedorf overtog trænerjobbet i AC Milan i januar fra Massimiliano Allegri.