Video : Tipsbladet
Serie A

Endnu en Eriksen: Der er kommet en 'lille' julegave til Inter-danskeren

Christian Eriksen har delt et billede af, at han er blevet far for anden gang.

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen var ikke med i Inters sidste kamp i 2020 tilbage, som var på lillejuleaften. Dengang var det med begrundelsen, at Eriksen skulle hjem til Danmark for at blive far for anden gang.

Det er nu sket, og offensivspilleren har valgt at markere det med at lægge et billede op på det sociale medie Instagram.

Her har han valgt at lægge teksten 'Family of 4' på, som man må sige er meget rammende for, hvad der nu er virkeligheden for danskeren, som også har en mulig flytning i tankerne for tiden.

Læs også:Eriksens fremtid bliver afgjort her: Vigtigt PSG-møde nærmer sig

Det skyldes, at spilletiden i Inter har været meget sparsom siden skiftet for snart et år siden, og Milano-klubbens topfolk har i den forbindelse også været fremme og melde klart ud, at Eriksen er på salgslisten.

Første gang Christian Eriksen blev far var lige omkring begyndelsen på VM-slutrunden i 2018, men her nåede han trods alt at få sin søn, Alfred, hvorefter han uden problemer rykkede sammen med resten af landsholdstruppen. Denne gang kunne timingen ikke være bedre i forhold til den forestående EM-slutrunde.

Eriksen har indtil søndag til at blive klar for Inter igen, hvor de møder Crotone i Serie A, hvor det hver gang kan blive danskerens sidste kamp for klubben, da situationen for ham er, som den er.

Læs også:Kjær er klar igen: Kommer tilbage på månedsdagen for skaden


Læs også:Afstemning: Hvor spiller Christian Eriksen efter transfervinduet?

Læs også:Nye odds på Eriksens fremtid: Kun to klubber tilbage i kampen

Læs også:Eriksens fremtid skal afgøres: Conte holder møde i morgen