Video : Tipsbladet
Serie A

Endnu et slag for Milan: Donnarumma ramt af lårskade

Den italienske landsholdskeeper blev skadet i 3-2-sejren over SPAL.

AC Milan gjorde, hvad de skulle ved at slå SPAL i Serie A’s sidste spillerunde, men med sene sejre til både Atalanta og rivalerne fra Inter var det ikke nok for traditionsklubben, som dermed glippede næste sæsons Champions League-turnering.

Blot 20 minutter inde i udekampen måtte en af holdets store profiler, målmand Gianluigi Donnarumma lade sig skifte ud med en skade i låret.

Mandag kunne klubben så bekræfte, at der er tale om en lårskade, der holder keeperen ude i en måneds tid. Det betyder, at 20-årige Donnarumma misser EM-kvalifikationskampene mod Grækenland og Bosnien-Herzegovina.

Det er ikke en direkte bet for AC Milan, som allerede gået på sommerferie, men det er næppe noget, der letter stemningen i storklubben.