Evra forlader United og går til Juventus
Illustration
Serie A

Evra forlader United og går til Juventus

Juventus har sikret sig Manchester United Patrice Evra på en toårig aftale.

Efter mere end otte år som Manchester United-spiller vinker Patrice Evra nu farvel til Old Trafford. 

Den 33-årige back har skrevet under en toårig kontrakt med Juventus, efter han har bedt ledelsen om at forlade klubben af personlige årsager.

Venstre backens familie skulle efter sigende ikke have været tilfreds med tilværelsen i England, og selv om United og franskmanden skrev under på en etårig kontraktforlængelse i maj, er de to parter nu blevet enige om at gå hvert til sit. 

Med salget har United nu mistet tre højtvurderede forsvarsspillere denne sommer, idet Nemanja Vidic allerede er skiftet til Inter, mens Rio Ferdinands kontrakt er udløbet.

United har imidlertid allerede sikret sig Luke Shaw fra Southampton, men til gengæld har også Alexander Büttner forladt De Røde Djævle. 

Evra blev trods en dårlig start i klubben en stor succes på Old Trafford, hvor han scorede 10 mål i 379 kampe, og hvor han tjente som vice-kaptajn og nåede at vinde fem Premier League-titler og Champions League-trofæet i 2008.