• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Lasse Sylvest Mikkelsen

Fifa vil give Juventus bøde for Pogba-handel

Ifølge Politiken så vil Fifa udstede bøde til Juventus for en ulovlig kontrakt med fodboldagent i forbindelse med salget af Paul Pogba.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Agenten Mino Raiola tjente 365 millioner kroner i forbindelse med Paul Pogbas skifte fra Juventus til Manchester United. 200 af disse kom fra Juventus. Ifølge lækkede oplysninger, som Politiken er i besiddelse af, så var agentens kontrakt med Juventus ulovlig, og det har nu fået Fifa til at reagere.

Ifølge Politiken, så har Raiola tjent pengene ved først at hype Pogba, således at der kom en budkrig på den franske midtbanespiller. Derefter lod han sig hyre af Manchester United og Pogba i forbindelse med handelen.

Via whistleblowerplatformen Football Leaks har Politiken læst sagsrapporten hos Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

I den kan man læse at Fifa mener, aftalen mellem Juventus og Raiola er et brud på reglerne om tredjepartsejerskab af spillere. Den blev indført for godt to år siden for at forhindre det, nogle kritikere har kaldt moderne slavehandel.

Derfor er Fifas disciplinærkomitée kommet frem til, at de anbefaler, den italienske klub får en straf på 443.000 kr.

Bødens størrelse er nok ikke noget, som skræmmer i det italienske, mener Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game, som arbejder for mere gennemsigtighed i sporten.

- Det er helt oplagt, at bøden bare er en meget marginal omkostning for Juventus, og man kan spørge, om ikke også agenten skulle straffes, siger Jens Sejer Andersen til Politiken.

Hverken Mino Raiola, Paul Pogba eller Manchester United kan se frem til en straf efter undersøgelsen. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus