Serie A

Fiorentina åbner for Vargas-salg

Ifølge La Nazione skulle Per Krøldrups klub være villig til at slippe sin peruvianske venstrekants-profil.

Den 27-årige venstrekant Juan Manuel Vargas, der lystrer kælenavnet

El Loco

, er tidligere blevet sat i forbindelse med Real Madrid, men Fiorentina har ikke været villig til at sælge.

Men ifølge den italienske avis

La Nazione

skulle Firenze-klubben nu have åbnet op for et salg, samtidig med at købsprisen angiveligt er faldet fra oprindeligt 150 millioner kroner til under 110 millioner.

La Nazione

hævder, at Juventus, der også tidligere har vist interesse, kunne være en mulig køber. Torino-klubben skulle være villig til at smide brasilianske Amauri oven i handlen.

Vargas har også været på tale som en ny forstærkning til Manchester City.