Video : Tipsbladet
Serie A

Fiorentina afventer Christian Nørgaards skade

Christian Nørgaard er vendt hjem til Italien med en knæskade.

Som alle andre fodboldspillere drømmer Christian Nørgaard om debut for landsholdet, og den tidligere Brøndby-spiller har været tæt på to gange for i begge tilfælde at blive bremset på målstregen.

Mod Slovakiet var Christian Nørgaard udtaget, men kom af gode grunde ikke i kamp, da DBU som bekendt endte med at stille med et vikarlandshold, og senest blev han skadet kort før onsdagens venskabskamp mod Østrig.

Fiorentina skriver på klubbens hjemmeside, at Christian Nørgaard har pådraget sig en skade i højre knæ, og at han er påbegyndt genoptræningen. Det vil i de kommende dage blive fastlagt, hvor lang en pause der venter danskeren.

Christian Nørgaard har spillet 36 minutter for Fiorentina i Serie A i denne sæson.