Video : Tipsbladet
Serie A

Fiorentina sikrer sig smal sejr over Napoli

Fiorentina hentede her til aften en 2-0-sejr over Napoli, på mål af Federico Chiesa.

Napoli og Fiorentina gik begge ind til aftenens kamp Stadio San Paolo, på ryggen af særdeles skuffende sæsoner. Hjemmeholdet havde således tabt tre ud af de seneste fire Serie A-kampe, siden ansættelsen af Gennaro Gattuso.

Napoli gik derudover også ind til kampen med flere udfordringer i holdudvælgelsen. Mario Rui var således ude med karantæne, mens Kalidou Koulibaly, Nikola Maksimovic, Faouzi Ghoulam, Dries Mertens og Kevin Malcuit alle var ude med skader. Den tidligere FC Nordsjælland-spiller, Stanislav Lobotka, var med i Napoli-truppen for første gang. 

Fiorentina må siges at have været dominererende i første halvleg, på trods af en kolossal chance til Jose Callejon undervejs. Gæsterne sikrede sig således også føringen efter 26 minutter, da Federico Chiesa efter en centring fra Marco Benassi lagde bolden i kassen med tåen. 

Efter 74 minutter udvidede gæsterne så føringen - her modtog Dusan Vlahovic en bold i dybden, og kort efter drejede serberen på fremragende vis bolden over i det fjerne hjørne. 

Napoli pressede efterfølgende på, men lykkedes ikke med at score, og dermed løber Fiorentina med de tre point. De to hold ligger derfor nu á point på henholdsvis 13. og 14.pladsen i Serie A.