Video : Tipsbladet
Serie A

Fodboldforbund: Serie A kan slutte i oktober

Serie A-sæsonen kan blive færdigspillet i efteråret, lyder det fra det italienske fodboldforbund.

Hvis den indeværende sæson i Serie A skal færdigspilles, kan det måske først blive til oktober.

Serie A har været sat på pause siden 9. marts, og ligaen er nu sat i bero på ubestemt tid. Men håbet er stadig at spille sæsonen færdig, og derfor kan de resterende runder potentielt spilles i efteråret.

Sådan siger Gabriele Gravina, som er formand for det italienske fodboldforbund, FIGC. 

Læs også:Officielt: Serie A udskudt på ubestemt tid

- Den eneste rette måde at håndtere en så alvorlig nødsituation på er at gennemføre 2019/20-sæsonen i år - på enhver tænkelig måde. Vi arbejder på en hel række hypoteser for at håndtere denne situation så godt, som vi kan.

- En mulig dato for at genoptage sæsonen er den 17. maj, men vi ved, og jeg gentager, at det kun er en mulighed.

- At færdiggøre Serie A-sæsonen i september eller oktober er også en mulighed. Det er en måde at undgå at kompromittere denne og 2020/21-sæsonen, siger Gabriele Gravina til Rai Sport ifølge Football Italia.

Læs også:Premier League-stjerne utilfreds: Vi bliver betragtet som skurke

Tidligere har flere klubber – heriblandt Brescia – opfrodret til at annullere den igangværende sæson som følge af krisen. Det har Uefa dog frarådet ved at true med at udelukke hold fra Champions League og Europa League i næste sæson.

I øjeblikket er Juventus på førstepladsen i Serie A, mnes Brescia, SPAL og Lecce ligger til nedrykning. Nogle hold mangler at spille 11 kampe, mens andre kun mangler ti.  

Læs også:Klub-boss vil have Serie A aflyst: Klar til at udeblive fra kampe

Læs også:UEFA vil ikke have ligaer aflyst – truer med udelukkelse