Gazzettaen: Juventus er klar med nye kontrakter til veteraner
Foto: Getty Images
Serie A

Gazzettaen: Juventus er klar med nye kontrakter til veteraner

Både Barzagli og Chiellini ser ud til at fortsætte i Juventus, da klubben har tilbudt de to spillere nye kontrakter.

I Juventus ligner defensiven noget, der muligvis snart skal på alderdomshjem med spillere som Andreas Barzagli og Giorgio Chiellini. Alligevel ser det ud til, at de begge er klar til at tage endnu en tørn for Torino-klubben.

Det skriver La Gazzetta dello Sport, der mener at vide, at klubben er klar med nye kontrakter til de to.

Her skulle der være tale om en ét-årig forlængelse til Barzagli, der blev 37 tidligere på måneden. For Chiellinis vedkommende lader det til, at Juventus har tilbudt ham en kontrakt for de to kommende år.

Sidstnævnte bliver 34 til august, og hvis han skriver under med klubben, så vil der være lagt op til, at han skal spille sin 14. og 15. sæson for Bianconeri. Når den tid er overstået bliver der desuden spekuleret i, at han får en plads i ledelsen, da han har en økonomisk uddannelse.

Nyheden kommer ovenpå en sæson, hvor Juventus siger farvel til Buffon, ligesom Stephan Lichtsteiner og Kwadwo Asamoah ligeledes har spillet deres sidste kamp i klubben. Endelig kan en spiller som Claudio Marchiosios tid også være slut.

I den seneste sæson spillede Juventus sig frem til deres syvende mesterskab i træk i Serie A, hvor både Chiellini og Barzagli havde en del at sige i defensiven.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.