Genoa-præsident slår fast: Angrebsprofil skifter ikke før sommer
Foto: Getty Images
Serie A

Genoa-præsident slår fast: Angrebsprofil skifter ikke før sommer

Krzysztof Piatek får ikke lov til at forlade Genoa før sommer.

Polske Krzysztof Piatek startede sæsonen forrygende i italienske Genoa, hvor han scorede mål på samlebånd, og halvvejs igennem sæsonen står Piatek noteret for 19 mål på 21 kampe.

Det har sat Piatek i forbindelse med FC Barcelona, Bayern München og andre europæiske storklubber, men han får ikke lov til at forlade Genoa dette forår.

Det slår Genoas klubpræsident, Erico Preziosi fast i et interview med Il Secolo XIX ifølge Football Italia

- Ingen kommer til at skifte før juni, lyder det fra Preziosi, der også udelukker at sælge andre profiler:

- Vi har brug for Christian Kouame, Piatek og Gaston Ramirez. Hidtil har der været en masse snak, men ingen tilbud er ankommet.

Efter 19 runder er Genoa nummer 14 i Serie A, hvor de har hentet 20 point