Video : Tipsbladet
Serie A

Hammarby-dansker forklarer: Derfor vinder vi Allsvenskan

Jeppe Andersen kommer med tre årsager til, at Hammarby IF vinder det svenske mesterskab i den kommende sæson.

Det har været lige ved og næsten for Hammarby IF i de seneste to sæsoner.

For to år siden sluttede danskerklubben på Allsvenskans fjerdeplads, og sidste år fik man blot skrabet et enkelt point mindre sammen end Djurgården, der til sidst løb med mesterskabet.

Nu skal tredje gang være lykkens gang, mener danske Jeppe Andersen, der er kommet med tre grunde til, at Hammarby vinder Allsvenskan i 2020.

Første årsag er styrken på Hammarby-truppen.

Læs også:Hammarby-chef om Zlatan: Ikke usandsynligt at se ham her

- De sidste to år har haft en af Allsvenskans bedste trupper. Jeg ved ikke, om vi har bedre kvalitet end sidste år. Vi har fået gode spillere, men har også mistet nogle. Så der er ikke en enorm forskel, men vi føler os meget stærke, og vi har masser af spillere på hver position, der kan gå ind og bidrage i en hård sæson med et stramt kampprogram, indleder han over for FotbollDirekt.

Andersen ser desuden mange fordele ved klubbens spillestil.

- Vi er offensive og aggressive. Det er svært at spille mod os. Forskellen fra sidste år er sandsynligvis ikke så stor, men man kan altid blive bedre. For eksempel er der forskellige ting i presspillet, som man kan arbejde med, eller hvordan man vil bygge spillet op bagfra, fortsætter han.

Sidst, men ikke mindst, er Hammarbys stærke hjemmebane til klubbens fordel.

Læs også:Klublegende: Jeg vil være træner i AC Milan

- Jeg kender ikke det præcise tal, men vi har ikke tabt hjemme i over 20 kampe, og vi har oftest vundet. Bliver denne styrke mindre af tomme tribuner? Vi får se. Det er tydeligt, at vi er forbandet stærket med publikum på plads på Tele2. Nu kommer det til at føles lidt som træningskampe, vil jeg gætte på.

Allsvenskan starter søndag den 14. juni.

Læs også:Medie: AC Milan kan få Simon Kjær til spotpris

Læs også:Tre danskere må ned i løn i svensk topklub

Læs også:Islandsk landstræner: Zlatan er på niveau med Messi og Ronaldo