Handlen er på plads: Riza Durmisi er skiftet til Lazio
Foto: Marco Rosi/Getty Images
Serie A

Handlen er på plads: Riza Durmisi er skiftet til Lazio

Riza Durmisi skifter til SS Lazio på en femårig aftale.

Den danske venstre back Riza Durmisi er fortid i spansk fodbold og Real Betis.

Den tidligere Brøndby-spiller er netop blevet bekræftet i SS Lazio, og dermed spiller Durmisi i Rom-klubben fremover.

Han har gennemgået et lægetjek, klubberne var enige, og Durmisi har takket ja til en femårig aftale, så han nu kan trække Lazio-trøjen over hovedet fremadrettet.

Begge klubber fortæller på deres hjemmeside, at Riza Durmisi er skiftet til klubben fra Italien og Serie A.

Danskeren rykkede for to sæsoner siden til Betis fra Brøndby, og nu rykker han altså videre til Italien.

Brøndby står også til at få en sum penge - den danske klub har en videresalgsklausul på Durmisi og ender altså med at score flere millioner på Betis-salget.

Det menes, at Riza Durmisi har kostet Lazio lidt mere end 50 millioner kroner, som Brøndby så skal have 20 procent af.