Video : Tipsbladet
Serie A

Hareide: Jeg er glad for hurtig Kjær-debut

Åge Hareide er opløftet over at se Simon Kjær komme hurtigt på banen igen.

Hele efteråret var nærmest én lang bænktur for Simon Kjær. Blot 381 minutter på banen fik danskeren for Atalanta, og det fejlslagne ophold blev da også afsluttet, så han i stedet kunne komme til AC Milan.

Her ser det umiddelbart anderledes positivt ud for Simon Kjær. I den allerførste kamp fik han 82 minutter på banen i en cupkamp mod Spal.

Læs også:Kjær sætter ord på sin debut for Milan

Det fjerner noget af landstræner Åge Hareides tvivl inden sommerens EM.

- Jeg var bange for, at han kunne blive siddende ude og ikke kunne spille kampe, og det ville være en hård situation for en landsholdskaptajn før EM, så jeg er meget glad for, at Milan ville have ham.

Læs også:Simon Kjær sejrer i lyndebut for Milan

- Jeg er også meget glad for, at han allerede kom ind og spillede mod Spal og fik 82 minutter, hvor han så okay ud og lignede sig selv, siger Åge Hareide til Ritzau.

Simon Kjær er lejet til AC Milan resten af sæsonen, men den italienske klub kan købe ham til sommer.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United-spiller vil til Inter

Læs også:AC Milan med endnu en transfer: Sender angriber til Serie A-klub

Læs også:Simon Kjær om holdkammeraten Zlatan: Han er stadig voldsom