Higuain: Jeg vil gerne spille i Premier League
Foto: Getty Images
Serie A

Higuain: Jeg vil gerne spille i Premier League

Juventus argentinske skarpretter Gonzalo Higuain kunne godt tænke sig at prøve kræfter med Premier League, men understreger, at han regner med at blive i Juventus.

Gonzalo Higuain har et flot CV, og han har scoret masser af mål i La Liga for Real Madrid og i Serie A for både Napoli og Juventus, men der er én liga, som han godt kunne tænke sig at prøve kræfter med, men som han endnu ikke har spillet i – Premier League.

Det fortæller den 30-årige angriber ifølge det italienske medie Calciomercato.

- Om jeg gerne vil spille i Premier League en dag? Selvfølgelig. Det er klart den bedste liga i verden, og kampene er altid spændende for tilskuerne. Jeg kunne godt tænke mig at spille der, fortæller angriberen.

Men selvom der har været mange rygter om Higuains fremtid denne sommer, understreger han, at han stadig har en kontrakt med Juventus, og at han regner med at blive i Torino.

- Jeg har en kontrakt med Juventus. Jeg behøver ikke at sige mere, og ingen har fortalt mig, at det kommer til at ændre sig, så jeg tager det roligt og regner med, at min datter kommer til at vokse op i Torino.

Higuain er en del af den argentinske trup til sommerens slutrunde. For landsholdet har han scoret 31 mål i sine hidtil 72 landskampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.