Video : Tipsbladet
Serie A

Icardi kåret til årets spiller i Serie A af kollegerne

Spillerforeningen i Italien kunne udnævne Mauro Icardi som årets spiller i Serie A, mens Massimiliano Allegri blev årets træner.

Mandag aften var der Ballon d’Or-uddeling, men der var også en prisuddeling i Italien.

Det var den italienske spillerforening, som afholdt et stort show, hvor der blev uddelt en række priser for sæsonen 2017/18.

Aftenens hovedpris var kåringen som årets spiller, og den endte argentinske Mauro Icardi med at hjemtage. Inter-angriberen delte i sidste sæson topscorerværdigheden i Serie A med Ciro Immobile, da han scorede 29 mål i 34 ligakampe.

Begge angribere blev også valgt til årets hold af spillerforeningen, og på holdet var der også fundet plads til flere andre store profiler.

Årets hold bestod således af: Alisson Becker, Joao Cancelo, Kalidou Koulibaly, Giorgio Chiellini, Alex Sandro, Miralem Pjanic, Sergej Milinkovic-Savic, Radja Nainggolan, Paulo Dybala, Mauro Icardi og Ciro Immobile.

Prisen som årets træner gik til Massimiliano Allegri, som vandt mesterskabet og pokaltitlen med Juventus.