Icardi sikrede sen Inter-sejr i Milano-derby
Foto: Getty Images
Serie A

Icardi sikrede sen Inter-sejr i Milano-derby

Med en scoring sent i overtiden sikrede Mauro Icardi en 1-0-sejr til Inter over ærkerivalerne AC Milan.

Der var et klassisk Serie A-opgør på menuen søndag aften, da Inter tog imod AC Milan. 

Det lignede længe en nulløsning, men i de døende minutter dukkede Inter-anføreren Mauro Icardi op, og han sikrede en 1-0-sejr.  

I kampens første halvleg havde begge klubber ellers fået netmaskerne til at blafre. Først var det Inters Mauro Icardi efter knap ti minutter, og slutningen af halvlegen var det Mateo Musacchio, men begge scoringer blev annulleret for offside.

I anden halvleg fortsatte begge hold med at skabe chancer, men skarpheden manglede, og de to målmænd leverede et par gode præstationer. Det lignede dermed, at ingen af holdene ville score det afgørende mål. 

Men i sidste ende lykkedes det dog for Inter. Et indlæg af Matias Vecino sejlede over Gianluigi Donnarumma, der havde forvildet sig ud af sit mål, og endte i panden på Icardi, der nemt kunne dirigere bolden i kassen.

Dermed snuppede Inter deres femte sejr i træk i Serie A.  

Sejren betyder, at Inter nu ligger nummer tre i Serie A med 19 point efter ni runder, mens Milan er på 12.-pladsen med 12 point.