Video : Tipsbladet
Serie A

Inter flår anførerbindet af Mauro Icardi

Mauro Icardi er færdig som anfører for Inter, og i stedet bliver det målmand Handanovic, der skal gå forrest ind på banen fremover.

Mauro Icardi har indtil i dag været den helt store profil i den italienske Serie A-klub Inter, hvor han ligeledes var klubben anfører. Men tiden som anfører er nu overstået for den argentinske angrebsstjerne.

Det melder den italienske klub ud onsdag.

Anførerbindet sidder nu på målmand Samir Handanovic, og det hele er sket efter en turbolent periode for Icardi. I de seneste par måneder skulle han angiveligt have været i forhandlinger med klubben om en ny kontrakt.

Det er dog ikke blevet til noget nyt endnu, og muligvis derfor har man valgt at skifte ud på anførerposten i klubben.

Handanovic kom til Inter tilbage i 2012 fra Udinese, og han har spillet 275 kampe for Milano-klubben.