• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Okstrøm

Inter presser Icardi ud: Giver 9-tallet til Lukaku

Inter har valgt at pille det ikoniske ni-tal af Mauro Icardi og give det til klubbens nye angriber Romelu Lukaku. Dermed bliver der sat endnu mere kul på rygterne om et skifte for argentineren.

Af Oliver Okstrøm

I de seneste sæsoner har Inters trøjenummer 9 tilhørt Mauro Icardi, men med Romelu Lukakus ankomst til Milano-klubben er ni-tallet røget på ryggen af den belgiske forward, som giver et klart tegn til Icardi.

Det kommer desuden efter en sæson, hvor Inter har revet anførerbindet af argentineren, og dermed ser det nu ud til, at der er en åben krig.

I den seneste tid har der samtidig været forlydender om, at Icardi er på vej videre til en anden klub, men til trods for signalerne fra klubbens side, så har Mauro Icardi angiveligt afvist tilbud om at forlade San Siro.

Senest har Roma ifølge den italienske sportsavis Corriere dello Sport noteret sig, at Roma har kastet sig ind i kampen for at få fingrene i den målfarlige herre, som passer godt i tråd med, at Inter eftersigende skulle være klar til at betale 150 millioner kroner for Edin Dzeko.

Derudover har Juventus og Napoli også været nævnt, og her bliver det spændende i de sidste dage af transfervinduet at følge med i, hvor han ender. Her skal flere ting dog gå op, inden et skifte til en af de to klubber kan falde på plads. 

26-årige Mauro Icardi kom til Inter i 2013 fra Sampdoria.

Superliga

Mere Superliga

Fokus