Video : Tipsbladet
Serie A

Inter slog Cagliari i Robin Olsen-debut

Robin Olsen debuterede, da Cagliari tabte til Inter søndag aften.

Robin Olsen forlod i den forgangne uge Roma til fordel for Cagliari på en lejeaftale for resten af denne sæson, og han fik lyndebut, da han startede inde mod Inter søndag aften.

Og her indkasserede han to mål, da Inter vandt 2-1.

Inter fik først sendt bolden forbi Robin Olsen og i mål efter knap en halv time. Stefano Sensi sendte et indlæg ind i Cagliari-feltet, hvor argentinske Lautaro Martinez fik headet bolden i mål via stolpen.

Efter 50 minutter fik Cagliari også sendt bolden i nettet, da Joao Pedro headede bolden i mål.

Den stilling holdt indtil knap et kvarter før tid, da Inter vandt et straffespark, som Romelu Lukaku tog sig sikkert.

Der blev ikke scoret mere, og det sluttede 2-1 til Inter, hvilket betyder, at Inter har seks point efter to kampe og er på en delt førsteplads i Serie A. Cagliari er nummer 17 med nul point.

Andetsteds fik Lasse Schöne og Lukas Lerager fuld tid, da Genoa besejrede Fiorentina 2-1. Jens Stryger Larsen spillede knap 80 minutter for Udinese, der tabte til Parma i en kamp, hvor Andreas Cornelius fik de sidste ti minutter på banen.