Video : Tipsbladet
Serie A

Inter udlejer Radja Nainggolan på ny

Den belgiske midtbanespiller udlejes igen fra Inter til Cagliari.

Inter har i efteråret rådet over mange midtbanespillere, og nu har de sagt farvel til en af dem, der ikke fik meget spilletid.

Radja Nainggolan er således blevet udlejet til Serie A-konkurrenterne Cagliari indtil slutningen af sæsonen efter længere tids rygter. Det oplyser Cagliari selv på sin hjemmeside torsdag formiddag.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Præsidentkandidat vil hive Haaland til Barcelona

Det er ikke første gang, at Radja Nainggolan skal trække i Cagliaris rød-blå trøjer. Han spillede i klubben fra 2010 til 2014 og i sidste sæson var belgieren også udlejet fra Inter til den sardinske klub.

Han glæder sig også til et gensyn med klubben, gav han udtryk for onsdag, hvor han skulle til lægetjek i klubben.

Læs også:Endnu en Eriksen: Der er kommet en 'lille' julegave til Inter-dansk...

- Inter gav mig ikke en chance. Jeg er glad for at vende tilbage til Cagliari, selvom det ikke er officielt endnu, sagde Radja Nainggolan ifølge Football Italia.

I den indeværende sæson nåede den 32-årige midtbanekriger blot at få 45 minutters spilletid for Inter, men nu er der altså udsigt til mere spilletid hos Cagliari, som på sin hjemmeside beskriver parternes forhold som en “lang kærlighedshistorie”.

Radja Nainggolan bliver formentlig ikke den sidste midtbanespiller, der forlader Inter i januar, og danske Christian Eriksen ventes ligeledes at forlade klubben.

Læs også:Balotelli i drømme-debut: Tog Gytkjærs plads og scorede

Læs også:Eriksens fremtid bliver afgjort her: Vigtigt PSG-møde nærmer sig

Læs også:Afstemning: Hvor spiller Christian Eriksen efter transfervinduet?