Inzaghi før semifinale: Nu skal vi betale tilbage
Foto: Getty Images
Serie A

Inzaghi før semifinale: Nu skal vi betale tilbage

Lazio er inde i en dårlig periode, og derfor vil træner Simone Inzaghi betale tilbage i aftenens semifinale mod AC Milan.

Lazio er begyndt at tabe pusten netop som sæsonen skal afgøres.

De seneste fem kampe har kun kastet en enkelt sejr af sig, og derfor er det bydende nødvendigt, at hovedstadsholdet får vendt den dårlige stime i onsdagens semifinale i den italienske pokalturnering.

Her venter AC Milan på udebane i returopgøret. Det første opgør endte 0-0, og derfor ser Lazio-træneren Simone Inzaghi gode muligheder for, at de lyseblå kan stryge videre til finalen.

- Der kommer til at være en masse at spille for, og det bliver uden tvivl et tæt opgør. Selvfølgelig vil vi i finalen, og derfor bliver vi nødt til at lade vores fødder tale. Der er en stor motivation i truppen, og vi vil gerne betale tilbage til vores fans, siger han og fortsætter.

- Vi kommer til at møde et fantastisk hold, og de seneste mange år har vores opgør mod AC Milan været meget tætte.

Samtidig slår Inzaghi fast, at han meget gerne ser kampen afgjort uden forlænget spilletid.

- Vi vil gøre alt i hele verden for at nå finalen, og med vores gode forberedelse håber jeg, at det hele er afgjort efter 90 minutter.

Kampen mellem AC Milan og Lazio starter klokken 20.45. Vinderen af opgøret skal enten møde Fiorentina eller Atalanta i årets finale.