Forinden kampen mellem Milan og Cesena var der i de italienske medier historier om, at hvis Filippo Inzaghi ikke vandt over Cesena, så ville det blive hans sidste kamp som træner og Tassotti ville stå klar til at tage over.
Men sådan skulle det altså ikke blive. Milan vandt deres kamp på mål af Bonaventura fra kanten af feltet med et fladt skud, samt et mål i sidste minut på straffespark af Pazzini.
Det betyder, at Milan nu er rykket op på ottendepladsen i Serie A, hvor de nu kun har fem point op til Europa League-pladserne på nuværende tidspunkt.
I næste runde møder Milan på udebane Chievo, som har Anders 'AC' Christiansen i truppen. De tabte desuden 0-3 til Empoli uden danskeren på holdkortet.