Italiensk bundklub lurer på Anders Christiansen
Foto: Chievo
Serie A

Italiensk bundklub lurer på Anders Christiansen

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Anders Christiansen kan være på vej til bunden af den italienske Serie B.

Anders Christiansen har nu været i italienske Chievo i et år, men det er ikke blevet til ret meget succes på fodboldbanen i løbet af de første 365 dage i støvlelandet. Den tidligere FC Nordsjælland-spiller har slidt gevaldigt med at få spilletid i Serie A-klubben.

Derfor er det langt fra utænkeligt, at ”AC” bytter klub i løbet af det igangværende transfervindue, og hvis man skal tro italienske medier, er der også bud efter ham. Anders Christiansen skal således være på blokken i Vicenza, der huserer i den tunge ende af Serie B.

Anders Christiansen har kontrakt med Chievo frem til sommeren 2017. I denne sæson er det blevet til sølle 53 minutters spilletid i en pokalkamp.