Italiensk sportsavis: Ancelotti bliver Napoli-træner i næste uge
Foto: Getty Images
Serie A

Italiensk sportsavis: Ancelotti bliver Napoli-træner i næste uge

På fredag i næste uge lader det til, at Carlo Ancelotti bliver ny mand i trænersæddet i Napoli.

Der er en udskiftning på vej på trænerposten i den italienske topklub Napoli, hvor Maurizio Sarri i de seneste år har stået i spidsen for klubben. Han har længe været rygtet til klubber som Zenit og Chelsea, og nu ser det altså ud til at erstatningen er fundet.

Og det er ikke hvem som helst ifølge La Gazzetta dello Sport. Den italienske sportsavis peger på, at Carlo Ancelotti er på vej ind i klubben, og at 'Carlettos' kontrakt med den syditalienske klub begynder 1. juni.

Her skulle der være tale om en to-årig aftale med en option om et år mere for den 58-årige italiener, som kan se frem til en årsløn på 48 millioner kroner. Aftalen skulle være underskrevet for tre uger siden.

Ancelotti er ikke bange for at bruge sin egen familie omkring sig, og som en del af trænerstaben er sønnerne Davide og Francesco samt svigersønnen Mino Fulco. Derudover tager han den fysiske træner Giovanni Mauri ind i folden.

Carlo Ancelotti blev i begyndelsen af denne sæson fyret som træner i tyske Bayern München, og nu ser det altså ud til, at han igen har et job at varetage. Tidligere har han i denne sæson også været sat i forbindelse med landstrænerjobbet i Italien. Det job gik i stedet til Roberto Mancini.

Ancelottis trænerkarriere har taget ham rundt i en lang række storklubber som blandt andet tæller Juventus, Milan, Real Madrid og Chelsea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.