Video : Tipsbladet
Serie A

Italiensk topkamp endte uden mål

Hverken AC Milan eller Napoli formåede at score, da to hold mødtes lørdag aften.

Der var gjort klar til topbrag i Serie A lørdag aften, da AC Milan på hjemmebane tog imod Napoli.

Selvom der var et par skud på mål til begge hold i første halvleg, fandt ingen af holdene vej til netmaskerne.

Efter en times spil fik Arkadiusz Milik Napolis hidtil største chance, da han fik bolden i straffesparksfeltet, men han skød lige på målmanden.

12 minutter før tid fik Mateo Musacchio en stor mulighed i forbindelse med et hjørnespark, men han ramte helt forkert til bolden.

I overtiden blev Fabian Ruiz vist ud for sit andet gule kort, men det kunne AC Milan ikke nå at udnytte.

Derfor endte kampen uafgjort 0-0.

Napoli smed dermed to vigtige point i jagten på Juventus, som der nu er otte point op til. Juventus har derudover en kamp i baghånden.