Italienske medier: Stenrig saudiaraber lurer på at investere i Milan
2017-12-06 13:54
Foto: Getty Images

Milliardæren Fawaz Alhokair lader til at være en person, som er meget interesseret i at investere i Milan, forlyder det i de italienske medier.

Milan kom inden denne sæson på kinesiske hænder efter en lang årrække med Silvio Berlusconi som klubbens præsident. Nu er det Li Yonghong, som står i spidsen for klubben, men allerede nu lader det til, at der er nyt på vej, når det kommer til ejerforhold.

Det skriver en række italienske medier som Telelombardia og Calciomercato.

Der er tale om den saudiarabiske millardær og ejendomsudvikler Fawaz Alhokair, som angiveligt skulle være den person, som skulle være på trapperne med en investering i den italienske klub.

Når det kommer til Fawaz Alhokair, så er den en person, som allerede er meget involveret i Italien, hvor han er med i et projekt i Sesto San Giovanni, som eftersigende er det sted, hvor Milans nye stadion skal bygges. Samtidig har han investeret i et shoppingcenter i Rom, som vil blive Europas største, når det åbner.

Endvidere bliver Alhokairs personlige formue vurderet af Forbes til at være på 9,15 milliarder kroner, mens hans firma skulle være over 11 milliarder kroner værd, så der er tale om en person, der har styr på finanserne. 

De italienske medier er dog ikke sikre på om han vil købe den nuværende, kinesiske ejer ud - eller om det skal være et parløb mellem Alhokair og Li.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED