Det danske U/21-landshold er i gang med at forberede sig på sommerens EM-slutrunde i Tjekkiet, og Jess Thorup skal blandt andet bruge de kommende testkampe mod Italien og Tjekkiet til dels at spille holdet endnu mere sammen, dels teste nye potentielle spillere. Derfor blev Nicolai Poulsen fra Randers udtaget.
Udtaget var også Verona-forsvaren Frederik Sørensen, men den danske centerback melder formentlig afbud til de kommende kampe, for han er blevet skadet og må sidde ude i fire til seks uger.
Danskeren har problemer med et ledbånd i det ene ben, og det holder den 22-årige tidligere Juventus-spiller ude i en rum tid.
- Frederik Sørensen er blevet undersøgt på hospitalet, og meldingen fra lægen er en forstrækning i ledbåndet og en skade i en scene i knæshasen. Spilleren er allerede begyndt sin genoptræning, lyder det fra Verona.
Frederik Sørensen skiftede i sommer til Hellas Verona, efter han blev hentet fri af Juventus.