Video : Tipsbladet
Serie A

Joachim Andersen færdig i Coppa Italia

Det blev ikke til mere end ottendedelsfinalen for Sampdoria i Coppa Italia i denne sæson, hvor Milan slog dem ud efter forlænget spilletid.

Den danske midterforsvarer Joachim Andersen har gjort sig særdeles godt bemærket i den italienske Serie A i denne sæson. Det har fået rygterne til at svirre om eventuelle transfers til klubber som både tæller Manchester United og Inter.

Lørdag var han i kamp mod Milan i Coppa Italias ottendedelsfinale, og her lykkedes det for hans klub, Sampdoria, at holde nullet i kampen. Det blev dog heller ikke til mål fra deres egen side, og dermed måtte de to hold i forlænget spilletid.

Her var det Milan, der trak det længste strå, hvor det italienske angrebstalent Cutrone løb med opmærksomheden, da han overlistede Sampdoria-forsvaret i to omgange.

Det første mål kom 12 minutter inde i den forlængede spilletid, hvor Milan angreb på højresiden. Her lykkedes det Conti at sende et voldsomt præcist indlæg ind til Cutrone, der kom ind foran Tonelli og scorede til 1-0.

Seks minutter senere leverede Cutrone et sandt klassemål, da han på kanten af offside sparkede direkte ind lige udenfor feltet med en veltimet flugter til 2-0, og så var kampen mere eller mindre lukket.

Milan er dermed videre til kvartfinalen i turneringen, ligesom Lazio også er klar efter en sejr på 4-1 over Novara.