Juve-emne får selv lov at afgøre fremtiden
Illustration
Serie A

Juve-emne får selv lov at afgøre fremtiden

Cagliari vil ikke stå i vejen for Radja Nainggolan, hvis Juventus igen forsøger at hente den 25-årige midtbanespiller. 

Hidtil er Juventus blevet afvist i døren, hver gang de har forsøgt at hente Cagliaris belgiske midtbanespiller, Radja Nainggolan. Men skulle de italienske mestre igen prøve at hente 25-årige Nainggolan, vil klubben fra Sardinien ikke længere stå i vejen for et skifte. 

- I to år har Guiseppe Marotta (Juventus-direktør, red.) og Fabio Paratici (Sportsdirektør i Juventus, red.) forhørt sig på Nainggolan, og jeg må sige, at de har opført sig upåklageligt. De har aldrig presset os, og det sætter jeg pris på, siger Cagliaris præsident, Massimo Cellino, til Gazzetta dello Sport.

- Så hvis de spurgte igen til januar, ville jeg lade Nainggolan selv beslutte, hvad der skal ske. Han har altid givet alt for os, så måske fortjener han en ny udfordring. 

Den belgiske midtbanespiller har spillet i Cagliari siden 2010, hvor han kom til fra Piacenza.