Video : Tipsbladet
Serie A

Juve-profil: AC Milan modnede mig


Leonardo Bonucci ændrede sig meget i sin ene sæson i Milano.

Juventus’ defensive profil Leonardo Bonucci udviklede sig meget som person i løbet af sin ene sæson i AC Milan.

Italieneren spillede 51 kampe i Milano-klubben, men det var især personligt han mærkede en ændring.

- Uanset hvad der skete, så er det et fantastisk minde for mig. Det var et ophold, der modnede mig. Mest af alt som menneske. I dag kan jeg sige, at jeg er en bedre mand, eller i hvet fald en anderledes mand, end jeg var tidligere, siger Bonucci til Sky Sport Italia.

Den 31-årige forsvarsgeneral havde inden skiftet til Milan spillet syv år i Juventus. Og efter et år i det nordlige Italien tog han tilbage til Den Gamle Dame.

I denne sæson er det blevet til 24 kampe for Juventus, der endnu er ubesejret i Serie A.