Video : Tipsbladet
Serie A

Juve-træner efter pointtab: Det er menneskeligt

Max Allegri er hverken sur eller skuffet efter Juventus' overraskende pointtab mod SPAL. Det er menneskeligt, når man spiller i så mange turneringer, mener han.

Juventus smed noget overraskende point, da de lørdag aften spillede 0-0 mod oprykkerne SPAL i Serie A, og dermed åbnede de døren på klem for titeludfordrerne Napoli.

Førerholdets cheftræner, Max Allegri, går dog ikke i panik. Han mener, at det er menneskeligt, at man ikke kan præstere på højeste niveau hver gang.

- Jeg er ikke sur eller skuffet. SPAL kæmpede hårdt, det roser vi dem, og vi kom efter en række sejre. Det positive ved kampen er, at vi holdt rent mål og stadig har et forspring på fem point.

- Det er kun menneskeligt, at når du er på førstepladsen i ligaen, i kvartfinalerne i Champions League og i Coppa Italia-finalen, så underpræsterer man og mangler energien en gang i mellem, lød det fra cheftræneren ifølge Football Italia.

Juventus er i øjeblikket fem point foran Napoli. Napolitanerne kan imidlertid skære forspringet ned til to point, når de søndag tager imod Genoa på hjemmebane. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.