Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus åbner Serie A med sejr

Juventus startede Serie A-sæsonen uden slinger i valsen med sejr på 1-0 over Parma.

De sidste otte mesterskaber i Serie A har Juventus vundet, og i dag startede de forsøget på den niende titel i træk på bedst tænkelig vis, da de ude mod Parma vandt 1-0.

Efter 21 minutter bragte Giorgio Chiellini udeholdet i front på assist af Alex Sandro.

Lidt senere scorede Cristiano Ronaldo faktisk også, men målet blev efterfølgende annulleret af VAR på en marginal offside. Derfor var Juventus stadig kun foran med en enkelt pind ved pausefløjtet.

I anden halvleg blev stillingen på 1-0 kørt hjem af Juventus, som dermed åbner Serie A med tre point på kontoen.

Andreas Cornelius sad på bænken for Parma under hele kampen.