Der er ikke meget, der tyder på andet end, at Juventus tager sit fjerde mesterskab i træk. Lørdag aften blev det til en 1-0-sejr på udebane mod Palermo efter et mål af Alvaro Morata efter 70 minutters spil.
Det blev derfor til en sejr på en af Serie A's sværeste udebaner, hvor kun én anden klub har vundet tidligere denne sæson. Danske Makienok, der spiller i Palermo, var ikke udtaget i den 23-mand store trup til kampen.
Med sejren på 1-0 udvider Juventus deres forspring i den italienske liga med 14 point ned til Roma på andenpladsen, der spiller mandag mod Sampdoria på hjemmebane.
Juventus har desuden med denne sejr formentlig ro i sindet op til deres kamp i ottendedelsfinalen mod Dortmund, som de spiller returkamp i Tyskland på onsdag, hvor kampen i Torino endte 2-1 til Den Gamle Dame.
Næste kamp i Juventus vej mod endnu et mesterskab er mod Genoa på hjemmebane.