Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus hiver manden bag Milan Lab til klubben

Efter 20 år i Milan rykker Daniele Tognaccini videre til Juventus.

Tilbage i 2002 valgte den italienske storklub AC Milan at lave det berømte Milan Lab, som på det tidspunkt var det mest moderne, man kunne opsnuse indenfor statistik, der kunne forebygge og undgå skader.

Det var Daniele Tognaccini, som stod bag dengang, og nu rykker han til Juventus. Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Dermed er han færdig efter 20 år i Milano-klubben, og han skal nu hjælpe til hos de italienske mestre. Han skulle desuden være blevet hentet ind på anbefaling af den nye Juventus-træner Maurizio Sarri, som også har hentet fitnesstræner Andreas Pertusio og cheflæge Luca Stefanini til klubben.

Sarri og Tognaccini skulle endvidere være mere end bare kollegaer, da deres huse i Toscana ligger tæt på hinanden, og Sarri var desuden også ude efter at få ham til Chelsea i sidste sæson, lyder det.

Derudover kan avisen fortælle, at planerne om at få Andrea Barzagli ind i trænerstaben er blevet sat på standby. I stedet får at blive træner sommeren efter karrieren stoppede, har Barzagli valgt at en velfortjent pause fra fodbold.

Det bliver dog nævnt, at han måske vender tilbage i løbet af den kommende sæson eller i den efterfølgende.