Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus må undvære anføreren i et halvt år

Giorgio Chiellini gennemgik tirsdag aften en succesfuld operation, men er ude det næste halve år, oplyser Juventus.

Juventus hentede i sommer Matthijs De Ligt og Merih Demiral til at forstærke det centrale forsvar, men de italienske mestre måtte forleden se Giorgio Chiellini løbe ind i en korsbåndsskade.

Torino-klubben frygtede, at skaden ville holde Chiellini ude det næste halve år, og tirsdag aften er det blevet bekræftet, at italienernes forudsigelse holder stik.

På klubbens hjemmeside oplyser Juventus således, at anføreren må undværes det næste halve års tid, selvom han tirsdag gennemgik en succesfuld operation.

Nu 35-årige Chiellini har spillet mere end 500 kampe for Juventus siden sit skifte fra AS Roma tilbage i 2005.

I sidste sæson blev det til 34 optrædener for den aldrende forsvarsspiller, og han startede ligeledes inde i sæsonpremieren mod Parma i forrige weekend.