Juventus-profiler vender tilbage fra skader
Foto: Luca Bruno/Polfoto
Serie A

Juventus-profiler vender tilbage fra skader

Juventus har fået tre profiler tilbage fra skade, og de er klar til kampen mod Inter.

Serie A's tophold, Juventus, har fået gode nyheder forud for søndagens brag mod Inter.

Både Giorgio Chiellini, Alex Sandro og Kwadwo Asamoah er alle klar igen efter skader og er udtaget til Inter-kampen.

Chiellini har været uden for truppen i de seneste tre kampe, efter han blev ramt af en muskelskade i kampen mod Frosinone.

Derfor glæder Juventus' træner, Massimiliano Allegri, sig formenlig over at have forsvarskrumtappen tilbage igen.

En sejr over Inter vil bringe Juventus fire point foran Napoli i tabellen og dermed lægge pres på Napoli, inden de mandag skal spille mod Fiorentina. Omvendt kan et pointtab åbne muligheden for Napoli til at overtage førstepladsen.