Juventus reddede Tevez fra karrierestop
Illustration
Serie A

Juventus reddede Tevez fra karrierestop

Carlos Tevez ville stoppe sin karriere denne sommer, men da Juventus kom på banen med et tilbud, kunne han ikke sige nej.

29-årige Carlos Tevez har seriøst overveje at stoppe sin karriere denne sommer, men da Juventus kom på banen for at købe ham, havde han alligevel lyst til at fortsætte. Han orkede ikke flere sæsoner i Premier League.

- Der kommer et tidspunkt, hvor du bliver træt. Du bliver træt af fodbold. Jeg ville forlade fodbold, men så kom Juventus, én af de største klubber i Europa. Jeg har altid sagt, at jeg ville stoppe som 28-årig, og jeg var tæt på at stoppe efter mine problemer med Roberto Mancini, siger Tevez med henvisning til problemerne i 2011, hvor han strejkede i flere måneder i hjemlandet Argentina.

- Jeg var seks år i England, og ingen ville have en cent for, at jeg ville blive i seks år. Jeg vandt Champions League med United, Premier League med United, FA Cuppen med City, der ikke havde vundet noget i lang tid. Jeg har vundet alt, siger Tevez til sydamerikansk ESPN.

Carlos Tevez skrev i slutningen af juni under på en kontrakt gældende tre år med Juventus.