Juventus regner med 30 procent større indtægter med Ronaldo
Foto: Getty Images
Serie A

Juventus regner med 30 procent større indtægter med Ronaldo

Ronaldo-effekten ser ud til at blive udnyttet til fulde i Juventus

Ronaldos skifte til Juventus betyder sandsynligvis, at den portugisiske stjernespiller kommer til at tjene omkring 225 millioner om året de kommende fire sæsoner. Det ser dog også ud til, at den italienske klub kommer til at tjene penge.

Klubben regner med, at de kommer til at tjene 30 procent mere om året efter ankomsten af Ronaldo. Det melder den spanske sportsavis AS.

Noget af det, der peger på flere penge i Torino-klubbens kasse handler om trøjesalget, der er steget voldsomt med Ronaldo på holdet. De modtager dog kun omkring 20 procent af salgsprisen, men det giver en stærk indikation.

Samtidig har prisen på Juventus-aktien steget enormt, og det ser allerede nu ud til, at klubben vil tjene mere på sæsonkortholdere, da prisen på et sæsonkort ser ud til at blive sat 30 procent op i den kommende sæson.

Endvidere kan klubben se frem til, at de kan genforhandle aftaler med deres store sponsorer som Adidas, Jeep og Cygames såvel som deres partnere rundt omkring i Afrika, Amerika og Asien.