Video : Tipsbladet
Serie A

Kaos i Italien: Indkalder til krisemøde tirsdag

Der er kaos i italiensk fodbold efter en svær weekend.

Tirsdag er der skæbnedag i Italien, efter der var ballade i weekenden med kampene i Serie A.

Italien er hårdt ramt af coronaudbruddet, og flere kampe er blevet spillet for tomme tribuner.

I weekenden skulle endnu en kamp være spillet for tomme tribuner, men kort før kickoff blev kampen, der stod mellem Parma og SPAL, udskudt. I stedet blev den spillet lidt mere end en time senere.

Og så var der Pescara, der senere søndag gik på banen iført masker.

Sportsministeren i Italien var en af årsager til, at det blev så kaotisk. Han ønsker, at der stoppes med at spille fodbold i Italien.

- Kampene blev spillet, fordi Serie A og præsidenten Paolo Dal Pino er uansvarlig, siger Vincenzo Spadafora, Italiens sportsminister og forklarer:

- Vi beder alle italienere om at blive hjemme. Fodboldverdenen virker til at være immun over for regler og ofringer.

Nu er der møde tirsdag, og hvis det går, som sportsministerer ønsker, bliver Serie A suspenderet. Han advarer om, at det ganske enkelt er farligt for spillere og dommere.