Video : Tipsbladet
Serie A

Kevin-Prince Boateng rygtes til ny klub

Kevin-Prince Boateng er efter sigende tæt på at blive præsenteret i en ny klub.

I januar stod FC Barcelona for en af de mest opsigtsvækkende transfers i international fodbold, da de hentede Kevin-Prince Boateng fra Sassuolo på en lejeaftale.

Boateng blev heller aldrig en succes i FC Barcelona, hvor han blot spillede fire kampe og denne sommer er han vendt tilbage til Sassuolo, men her ser han heller ikke ud til at have en fremtid. I stedet meldes han nu tæt på en ny italiensk klub.

Ifølge transfereksperten Gianluca Di Marzio er Sassuolo således meget tæt på at blive enige med Fiorentina om en handel. Begge klubber håber efter sigende på, at handlen kan færdiggøres tirsdag.

Fiorentina skulle også være interesserede i den spanske back Pol Lirola fra Sassuolo, men her er de to klubber ifølge Gianluca Di Marzio længere fra hinanden i forhandlingerne.

Kevin-Prince Boateng, 32 år, har tidligere i karrieren spillet for blandt andre Hertha Berlin, Tottenham, Borussia Dortmund, Portsmouth, AC Milan, Schalke 04, Las Palmas og Eintracht Frankfurt.