Klubikonet Hamsik: Håber Insigne bliver Napolis næste anfører
Foto: Getty Images
Serie A

Klubikonet Hamsik: Håber Insigne bliver Napolis næste anfører

Marek Hamsik har udpeget den spiller, som bør overtage anførerbindet i Napoli, når han stopper sin karriere.

De seneste 11 år har Marek Hamsik været en del af Napoli, og det er den 31-årige slovak meget stolt af. Fordi han er så glad for at være i den italienske klub, har han også flere gange afvist interesserede klubber.

- Jeg er bundet til denne trøje. Det er derfor, at jeg har været her i næsten 12 år. Måske vil jeg endda fortsætte i klubben efter min karriere. Jeg har dedikeret hele min karriere til Napoli, og det er jeg stolt af, fortæller Marek Hamsik til Football Italia.

I Napoli er den målfarlige midtbanespiller også anfører, og når han engang stopper sin karriere, håber han, at det bliver Lorenzo Insigne, som får lov til at være klubbens anfører.

- Min efterfølger som anfører? Jeg håber af hele mit hjerte, at det bliver Lorenzo. Han er napolitaner, og han holder meget af klubben. Han er allerede et symbol, og er allerede en anfører in spe.

Marek Hamsik er klubbens mest scorende spiller nogensinde med 120 mål, som han har lavet i 503 kampe.