Kun lægetjekket mangler: Inter nærmer sig Keita Balde Diao
Foto: Getty Images
Serie A

Kun lægetjekket mangler: Inter nærmer sig Keita Balde Diao

Inter og den teknisk stærke Monaco-spiller Keita Balde Diao mangler kun det sidste, inden klubskiftet kan finde sted.

Det italienske transfervindue har været yderst interessant denne sommer, hvor særligt Juventus har løbet med de store overskrifter. I Inter har man på rygtebasis været ude efter både Vidal og Modric, som begge er gået ud i sandet.

Dog ser det ud til, at de nu er klar til at få fingrene i offensivspilleren Keita Balde fra Monaco. Ifølge den italienske journalist og transferguru Gianluca Di Marzio er de nu meget tæt på at tilknytte Keita.

Der mangler angiveligt kun det obligatoriske lægetjek, inden Keita kan kalde sig Inter-spiller for den kommende sæson. Her bliver der i første omgang tale om en lejeaftale for 38 millioner kroner, hvorefter de har en købsoption til 250 millioner kroner.

Lægetjekket kommer til at foregå i løbet af mandagen, hvorefter det nok vil være et spørgsmål om tid, inden han bliver præsenteret officielt i klubben.

For Inter er Keita en spiller, som de kender særdeles godt. For bare et år siden skiftede han fra Lazio til Monaco, og derfor ved de godt, hvad de får i den unge senegaleser.