Video : Tipsbladet
Serie A

Lasse Schöne kan ånde lettet op: Ingen alvorlig skade

Danske Lasse Schöne har undgået en alvorlig muskelskade.

De kæmper lige nu i bunden af den italienske Serie A, hvor danskerklubben Genoa har tre point op til Lecce, der ligger over nedrykningsstregen, så det kræver, at alle mand arbejder hårdt for at sikre de point, der skal til, for at holde klubben i den bedste række.

Det gælder også Lasse Schöne.

Læs også:Stolt Schöne om Genoa og Ajax: Jeg har den samme følelse

Desværre for Geonoa måtte danskeren udgå med en skade i weekendens opgør mod Cagliari, der blev vundet med 1-0. Heldigvis for både den rutinerede dansker og den italienske klub er den tidligere Ajax-spiller ikke ramt af noget alvorligt.

På Genoas hjemmeside fremgår det, at danskeren ikke ventes at være ude i længere tid.

Læs også:Drømmemål sikrede Lecce-sejr i Napoli

Danskeren blev sparet i træning tirsdag, men på Genoas hjemmeside står der, at midtbanespilleren har været igennem en del undersøgelser, uden at man har kunnet konstatere en læsion i det venstre ben, han blev skadet i mod Cagliari.

Danskeren satte sig efter 50 minutter af opgøret på græsset og kunne ikke spille videre. Lasse Schöne tog sig til baglåret og blev erstattet af en anden dansker, nemlig højre back Peter Ankersen.

Også Lukas Lerager er at finde i Genoa, men den tidligere Bordeaux, Zulte Waregem, Viborg og AB-spiller er skadet for tiden og har ikke spillet siden slutnovember.

Næste opgave for Genoa er lørdag ude mod Bologna.

Læs også:Andreas Skov Olsen og Bologna nedlagde Roma

Læs også:Schöne roser Eriksen efter Inter-debut

Læs også:Svensk midtbanespiller meldes på vej til Genoa