Lautaro Martinez matchvinder med første Inter-mål
Foto: Getty Images
Serie A

Lautaro Martinez matchvinder med første Inter-mål

Lautaro Martinez blev matchvinder med sit første Inter-mål mod Cagliari.

Inter snuppede lørdag aften deres tredje sejr i træk i Serie A, da de sikrede en sejr over Cagliari på hjemmebane.

Sejren blev grundlagt allerede i det 12. minut, da Lautaro Martinez, der for første gang siden sæsonpremieren var tilbage i startopstillingen, scorede sit første mål for klubben.

Inters brasilianske venstreback, Dalbert, sendte et indlæg ind i boksen, hvor Martinez kom højest og fik headet bolden i mål.

I overtiden scorede Matteo Politano til 2-0, som blev slutresultatet, og dermed blev 21-årige argentinske angrebstalent altså matchvinder med sit første mål i Inter-trøjen.

De tre point betyder, at Inter overhaler Lazio i tabellen og overtager fjerdepladsen i Serie A med 13 point – to point efter Napoli på andenpladsen og otte point efter Juventus på førstepladsen.