• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Lasse Sylvest Mikkelsen

Lazio straffes for racistiske slagsange

Tribuneafsnittet Curva Nord vil være lukket til Lazios næste hjemmekamp, efter at fansene fra netop den tribune kom med racistiske tilråb i weekendens hjemmekamp mod Sassuolo

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Lazio vandt hjemmekampen med 6-1 i søndags, men sejren blev skæmmet af racistiske tilråb, og i dag har ligaen valgt at straffe Lazio ved at tvinge dem til at lukke tribuneafsnittet, Curva Nord, i en kamp.

Ifølge disciplinærkomiteen, så deltog omkring 2.000 af de 5.449 personer på afsnittet i sange, som var eller havde racistiske og diskriminerende undertoner.

De racistiske tilråb var henvendt til udeholdets Claud Adjapong og Alfred Duncan, og tilråbene blev hørt af alle tre kampobservatører, som var på plads på stadion.

Kampens dommer, Fabio Maresca, noterede ligeledes i sin officielle kamprapport, at der havde været racistiske, selvom han kun hørte nogle af dem, der var henvendt til Adjapong.

En lignende karantæne blev af samme årsag udstedt efter Rom-derbyet d. 30 april tidligere i år. Derfor skal Lazio nu spille en kamp uden tilskuere på den sektion, som kendes under navnet, Curva Nord.

Der har været travlt hos den italienske disciplinærkomitte, som har haft nok at se til efter weekendens kampe.

Foruden Lazio, er Atalanta blev tildel en bøde på €10,000 efter at halvfydte flasker blev kastet mod Juventus-spillerne, mens Inter og Roma har fået en bøde på €2,500 for at starte deres kampe mod henholdsvis Benevento og AC Milan for sent.

Derudover blev Juventus' sportsdirektør, Fabio Paratici, tildelt en bøde på €20,000 for at fornærme videodommeren.

Superliga

Mere Superliga

Fokus