Video : Tipsbladet
Serie A

Legende drømmer om Roma-comeback som træner

Daniele De Rossi håber på at vende tilbage til Roma som cheftræner en dag.

I foråret lagde Daniele De Rossi støvlerne på hylden efter en flot og glorværdig karriere.

Den italienske midtbanespiller opnåede kultstatus i AS Roma, hvor han spillede størstedelen af sin karriere og noterede sig for hele 616 kampe.

Læs også:Transferfri tysk profil skifter agent: Det handler om fremtiden

Nu når støvlerne er lagt på hylden, vil De Rossi i stedet forsøge sig med trænergerningen, og han håber, at han en dag kan vende tilbage til netop Roma som cheftræner. Først vil han dog gøre sig fortjent til det. 

- En dag vil jeg gerne træne Roma, men først skal jeg blive træner. Udover kurserne, man skal gennemføre, er der en vej, som alle unge trænere skal gå. På få dage gik jeg fra at være en gammel fodboldspiller til en ung træner, så jeg starter med at se stille og roligt på tingene.

Læs også:Brøndby og FC København deltager i stor FIFA 20-turnering

- Jeg har ikke travlt med at få det til at ske. Det kan ske om fem, 10 eller 20 år. Men det vil kun ske, fordi jeg er blevet god – det skal ikke være, fordi jeg var en vigtig spiller for holdet. Jeg har altid været anerkendt som en leder, så måske vil jeg drage fordel af dette, men en træner er meget mere end det, siger Daniele De Rossi til Sky Sports Italia.

Mens han spillede størstedelen af karrieren hos Roma, sluttede De Rossi karrieren af med et kort ophold i argentinske Boca Juniors. Det blev imidlertid kun til fem kampe for argentinerne, før han indstillede karrieren.