Video : Tipsbladet
Serie A

Lukaku og Inter tager storsejr i Coppa Italia

Inter er sikkert videre i den italienske pokalturnering, Coppa Italia, efter et 4-1-resultat over Cagliari, som havde Robin Olsen på mål.

Inter har godt med vind i sejlene på de italienske baner i denne sæson, hvor de er på andenpladsen i Serie A. Tirsdag var Milano-klubben i kamp i den italienske pokalturnering, og her blev Cagliari blæst ud af banen.

Her blev det til en ganske sikker sejr på 4-1 til Antonio Contes tropper, og dermed er de videre til kvartfinalen i turneringen.

Sejren blev særligt sat på plads af den belgiske stjerneangriber Romelu Lukaku, som stod bag to af scoringer, hvoraf det blev til én i hver halvleg. Derudover blev det også til scoringer fra Valero og Ranocchia, hvor den tidlgiere FCK-keeper Robin Olsen måtte se sig slået.

Derfor betød det ikke det store for Inter-mandskabet, at Oliva fik reduceret til 1-3 med godt et kvarter tilbage af opgøret. 

Tirsdag blev det også til favoritsejre til Lazio og Napoli, som mødte henholdsvis Cremonese og Perugia.

Juventus møder Jens Stryger Larsens Udinese onsdag.