Lyon-angriber: Jeg vil til Juventus
Illustration
Serie A

Lyon-angriber: Jeg vil til Juventus

Lyons Alexandre Lacazette frier åbenlyst til Juventus.

14 mål i 31 kampe er det blevet til for Lyon-angriberen Alexandre Lacazette i denne sæson, og det alene er bevis nok på, at den 22-årige franskmand er klar til en større liga end den hjemlige. Den er der imidlertid også flere klubber udenfor Frankrigs grænser, der har luret.

Især har Lacazette været sat i forbindelse med et skifte til Juventus, og angriberen lægger ikke skjul på, at han gerne bliver en gammel dame efter denne sæson.

- Juventus er den mest fremgangsrige klub i italiensk fodbold. Så jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke vil spille for dem. Jeg er tiltrukket af de store klubber og vil gerne til udlandet, siger Alexandre Lacazette til Tuttosport og tilføjer:

- Men lige nu tænker jeg udelukkende på at lave mål for Lyon, og i morgen er det mit job at lave mål mod Juventus, siger angriberen med henvisning til opgøret mod Juve i Europa League.

Alexandre Lacazettes 14 ligamål rækker til en delt andenplads på topscorerlisten i Lique 1 med Edison Cavani. Begge er langt fra Zlatan Ibrahimovic, der har fundet vej til netmaskerne 25 gange.